GIF - Idræt på Tværs

Frivillighedsanerkendelse

I GIF – Idræt på Tværs vil vi gerne støtte det enkelte medlem i at løfte en frivillig indsats, hvis denne har lyst. En frivillig indsats kan dække over alt lige fra klargøring/oprydning til arrangementer, kørsel af remedier til/fra aktiviteter og bestyrelsesarbejde til at vikariere til eller selv varetage faste aktiviteter.

Foreningen har stor nytte af det frivillige arbejde, da det ellers an være nødvendigt fx at aflyse aktiviteter. Lige som i resten af foreningslivet, er der i GIF en forhåbning om, at man gerne vil give en hånd med, hvis foreningens medlemmer kan få glæde af det – i det omfang man nu har overskud/tid til at hjælpe.

Som forening vil vi selvfølgelig gerne gøre noget ekstra, for de af vores medlemmer er med til at få foreningen til at løbe rundt. Derfor tilbyder vi følgende:

Frivillig indsats

Anerkendelse

Medlem af bestyrelsen

En årlig bestyrelsesmiddag

Fast varetagelse af aktivitet

Et stykke aktivitetsrelateret tøj med GIF’s logo på ex en dunjakke ved varetagelse af udendørs fodbold, en cykelhjelm ved varetagelse af et cykelhold etc.

Vikariering af 20 aktiviteter på et år

Et gavekort til Sportmaster på 250 kr

Vikariering af 10 aktiviteter på et år

Et gavekort til Sportmaster på 100 kr

Kørsel over 20 km ifm stævneaktivitet eller lign.

50 kr refusion ved aflevering af brændstofkvittering

Ansvarlig for medlemsarrangementer

Foreningen dækker deltagerudgiften

 

Der lægges vægt på, at den frivillige indsats gøres for foreningens skyld og ikke for egen vinding.

Grundet tidsmæssige begrænsninger, har vi som forening ikke mulighed for at belønne enkeltstående indsatser.

Vi vil derimod altid gerne understøtte den frivilliges kompetencer, og vi vil derfor være undersøgende på, om der kan tilbydes kurser eller relevant efteruddannelse, som vil kunne styrke den frivillige indsats i foreningen. Hvis man har et ønske om at komme på kursus opfordres man altid til at tage fat i Christoffer, som vil kunne hjælpe med at undersøge mulighederne.